Ny sort bælte

Lørdag d 28 oktober graduerede Noah Weis, fra Gjern, til shodan og har nu ret til at bære det sorte bælte. Noah har gået til karate siden han var 7 år gammel. Så det var kulminationen på mange års træning, for den nu 17 årige karateka, der nu skulle vises frem for den nationale Dan-kumite på den årlige karatelejr i Hammel. Noah skulle vise sine evner indenfor kihon og kata, hvilket er individuelle øvelser og Kumite hvor han skal kæmpe imod et andet sortbælte.

Noah var meget nervøs op til prøven, men han fremviste en flot graduering, hvor han fik vist sin hurtighed, styrke og skarphed. Han må nu bære det sorte bælte og skal traditionen tro låne et af de andre instruktørers bælte imens hans eget bliver vævet i Japan.

Silkeborg Karateklub der træner i Jysk arena glæder sig meget over deres nye sortbælte. Det er altid fantastisk at kunne byde en ny udøver velkommen i sortbæltefamlien. Sort bælte er målet for alle der starter til karate, og det er en stor ære at kunne se et barn udvikle sig over så mange år, hvor der nu står en mand der har nået en milepæl i hans liv. Noah går til dagligt i anden 2G på Silkeborg Gymnasium og er født og opvokset i Gjern.