Karate er også for børn

FreyaSimon_1
I Silkeborg Karateklub er alle velkomne. Også børnene.

Nu har vi børnehold igen.

Børneholdet er for børn fra 8 år til 13 år.
Børneholdet er startet, men man kan sagtens melde sig fortsat.

Man kan møde op i normal træningstøj og det er en god idé at have en drikkedunk med. Der er en måneds gratis prøvetid. For spørgsmål kontakt venligst Morten Beck, som er børnetræner på tlf. 26 21 71 98.

Træningen
Vi ønsker, at børnene lærer at bruge deres krop gemmen leg og fysisk udfoldelse. Vi arbejder med grundlæggende principper og tager grundlæggende færdigheder fra karaten ind i børnenes læring gennem leg og motoriske udfordringer.
Elementer, vi arbejder med:
Spark
Styrke og koordination
Smidighed
Grundlæggende slag
Opførsel i træningsrummet (Do-Jo’en)
Respekt over for hinanden
Disciplin

Efterhånden som børnene kommer højere op i bæltegrad, arbejder vi mere dybdegående med karate, hvor slag og spark vil få en mere central rolle. Vi begynder med pensumtræning, hvor vores mål er at slutte sæsonen af med en graduering/prøve. Børnene bliver introduceret til Kihon, Kata og Kumite og begynder mere bevidst på makkerøvelser, hvor de bl.a. udvikler deres evne til at samarbejde. Træningen bliver varieret i trænerteamet og er designet til at forbedre indlæringsevne, evne til at fokusere, modtage beskeder, koordineringsevner, smidighed og giver en god kroplig styrke.

Det er vigtigt for os, at karaten kan give børnene selvtidllid og give dem mod til at tackle fysiske og psykiske udfordringer.